HMD Global relancerer Nokia 6310 med moderne funktioner .
HMD Global, producenten af den moderne Nokia-telefon, udgiver nu en ny og opdateret Nokia 6310 med flere moderne funktioner.
Nokia 6310 er en af de mest ikoniske telefoner igennem tiden, og den nye 6310 kommer stadig med en yderst lang batterilevetid (op til flere uger), en hårdfør skal samt 90’er klassikeren, Snake!
Nokia 6310 er en feature-phone med en 2,8 tommer stor skærm samt tilgængelighedsfunktioner såsom forstørret menuer og tekst, så alle kan benytte telefonen. Det hårdføre design betyder, at telefonen kan holde til det meste, og med plads til to SIM-kort kan den bruges til både erhverv og i privaten. Den fås i to forskellige farvevarianter, Dark Green og Black, og kan købes nu til en vejledende pris på 499 kroner.