SAP Danmark i samarbejde med Dansk Erhverv

Publicerat av: Redaktionen

SAP Danmark har meldt sig ind i Dansk Erhverv.

Jørn Jacobsen, adm. direktør i SAP Danmark (tv.) og Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv (th.) i SAP Experience Center Copenhagen på SAP Danmarks hovedkontor i Nordhavnen.

De 2 administrerende direktører Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv og Jørn Jacobsen, SAP Danmark kommer til at samarbejde tæt fremover, da Jørn Jacobsen samtidig indtræder i Dansk Erhvervs Techudvalg, der bl.a. arbejder med anbefalinger til Regeringens digitale strategi.

“Jeg er glad for at SAP, der er en af verdens største IT-virksomheder med 100.000 medarbejdere på verdensplan, har meldt sig ind i Dansk Erhverv. Det følger i kølvandet på mange andre IT-virksomheder som har valgt at melde sig ind hos os de seneste måneder” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv og fortsætter:

“SAP designer morgendagens it-systemer, der blandt andet gør det langt nemmere for virksomheder at arbejde med deres data, og dermed skaber ny værdi for dem selv og deres kunder. På den tekniske del er SAP med helt fremme blandt de bedste og de har lige lanceret næste generation af deres ERP-system.

Hos Dansk Erhverv er digitalisering og nye teknologier helt oppe i toppen af dagsordenen for, hvilke erhvervspolitiske emner, det er afgørende, vi rykker på.

Flere datadrevne virksomheder er både vigtigt for dansk erhvervslivs konkurrenceevne, og baner vejen for en dobbelt digital og grøn omstilling, hvor ressourcerne bliver brugt klogt.

Derfor er jeg også meget glad for, at SAP og Jørn Jacobsen har valgt at melde sig ind i Dansk Erhverv. Jeg ser frem til det fremtidige samarbejde”.

For SAP Danmark er det vigtigt at samarbejde med erhvervsorganisationer der fokuserer på fremtidens erhvervsliv. ”Det er god kriseledelse, at vi bruger Covid-19 krisens nulstilling til at tage livtag med nye store udfordringer. For genåbningen af det danske erhvervsliv bør ikke handle om at vende tilbage til det vi kom fra. Genåbningen skal bruges til at tage modige beslutninger om fremtiden” siger Jørn Jacobsen, adm. direktør i SAP Danmark og fortsætter:

”Under coronakrisen har det været tydeligt at de virksomheder, der har klaret sig bedst, er dem, der har været langt fremme med digitalisering, så de hurtigere har kunnet omstille sig i en helt ny situation. Virksomheder med intelligente processer i forsyningskæden har f.eks. stået langt stærkere, da vilkårene for at drive forretning med ét blev radikalt anderledes.

Hos SAP tror vi på, at fremtiden tilhører de digitaliserede, intelligente virksomheder, hvis produkter, services og arbejdsprocesser automatisk forbedrer sig over tid alene ved at blive brugt. Dansk erhvervsliv har en gylden mulighed for at opbygge intelligente virksomheder, der med maskinlæring og AI indbygget i forretningssoftwaren automatisk får intelligente forretningsprocesser, der kontinuerligt gør arbejdet smartere og produktet bedre, og vi ser meget frem til at samarbejde med Dansk Erhverv og til at skabe fordele for danske virksomheder store som små. Mange mener SAP er til de store virksomheder, men faktisk er ca. 80% af vores 440.000 kunder små og mellemstore virksomheder”.

Relaterade Artiklar

Vi använder cookies och andra identifierare för att förbättra din upplevelse. Detta gör att vi kan säkerställa din åtkomst, analysera ditt besök på vår webbplats. Det hjälper oss att erbjuda dig ett personligt anpassat innehåll och smidig åtkomst till användbar information. Klicka på ”Jag godkänner” för att acceptera vår användning av cookies och andra identifierare eller klicka ”Mer information” för att justera dina val. Jag Godkänner Mer Information >>

-
00:00
00:00
Update Required Flash plugin
-
00:00
00:00